1. Indledning og valg af dirigent
Der var fremmødt 59 Jern.
Formanden Kai Dinesen bød velkommen og anbefalede Ole Hansen som dirigent.
Ole Hansen blev enstemmigt valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt.
2. Formandens beretning.
Formanden glædede sig over det store fremmøde og nævnte at der pr.dd var 108 medlemmer.
På generalforsamlingen den 6.4. 2010 blev halvdelen af bestyrelsen udskiftet. Ny kræfter blev valgt ind og tilsyneladende havde det ikke afskrækket medlemmerne, idet der i maj var 108 medlemmer og ved udgangen af året var vi 115 medlemmer. Heraf var der 11 der ikke havde mulighed for at deltage i præmiedage og derfor ikke betalte for scorekort (kr. 150,00)
Der var fra vores ”omgivelser” rettet kritik af Jernenes opfattelse af at lukke igennem. Det blev præciseret at det stadig er hurtigste bold der skal lukkes igennem.
I 2010 bortfald det gamle system med en gennemgående turnering med måneds vindere. I stedet blev det vinderne på dagen der blev præmieret.
Det blev vedtaget at betale kr. 150,00 for ”Scorekort” for hele sæsonen, i stedet for kr. 10,00 pr spilledag. Dette har virkelig været en lettelse for administrationen.
Herudover blev sidste måneds tirsdags turneringsform ændret til slagspil fra rød/gul tee.
Sverige som weekend tur i september blev ændret til fordel for Tyskland efter flertals beslutning i bestyrelsen.
ÅH 2010 deltog 108, heraf kom der 30 % fra andre klubber. Vi betragter det som en stor succes.
Formanden efterlyste sponsorer til ÅH 2011 blandt de fremmødte.
Turen til Sydsjælland var med pænt fremmøde, desværre var det et forrygende regnvejr, men maden smagte udmærket.
Pink Cup var som de forrige år med en del Jern som caddier.
Bestyrelse havde en lille frønsetur forbeholdt bestyrelsens medlemmer nye som afgående. Der blev spillet på Trent Jones, Skjoldenæsholm med efterfølgende spisning. Dyrt men godt, desværre med for få deltagere.
Turen til Timmendorfer Strand blev en stor succes. Første gang at der var så mange skriftlige tilkendegivelser af at det var en oplevelse der meget gerne måtte gentages.
Det er derfor besluttet at gentage succes’en.
Aktiviteter 2011.
Formanden henviste til den udsendte aktivitetskalender.
Pink Cup:
Jernene kan deltage med 28 medlemmer. Vi spiller vores egen turnering men deltager i maden samt yderlige samvær med Golfinerne, formålet er at samle flere penge ind til det gode formål.
ÅH falder den 7. juni, det betyder at Eclectric/præmiedag er flyttet til den 14. juni. Årsagen er at afholde ÅH før Pinsen.
Fortrinsretten skal fremover bestilles via Golfboks.
Der har været forsøgt at få en fremmed Herreklub til at bytte bane, dette er desværre ikke lykkedes.
Formanden sluttede med at takke bestyrelsen for det store arbejde der er udført, samt takkede specielt Peter Rasmussen for hans mangeårige indsats. Peter var initiativtager til at herreklubben i sin tid blev startet og var ildsjæl de første mange år. Tusind tak til Peter for hans indsats samt et ønske om at han må falde godt til i den nye hjemmeklub. Bestyrelsen har inviteret Peter til at deltage i ÅH og Peter har indvilget i at yde bistand med opsætningen af turneringen.
Beretningen blev godkendt.
3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab.
Martin Høeg fremlagde det af bestyrelsen godkendte regnskab. Tallene blev gennemgået i hovedtræk. Der er en formue på ca. kr. 57.000 ved årets udgang. Til trods for at der var budgetteret med et underskud på 18.100 sluttede året med et overskud på 3.849,13.
Regnskabet var godkendt af Jernenes revisor Finn U. Andersen.
Regnskabet blev godkendt.
4. Kontingentfastlæggelse herunder budget.
Kontingentet forsætter uforandret med kr. 250.00
Budgetter blev gennemgået af Martin. Budgettet udviser igen et underskud på 14.300,00. Klubben vil yde lidt mere i tilskud til de påtænkte arrangementer. Det blev nævnt at der kun skal betales 50,00 for mad på præmiedagene. Bestyrelsen betaler ikke for maden på præmiedagene.
Budgettet blev godkendt.
5. Valg af bestyrelses medlemmer.
Dirigenten efterlyste kandidater til posterne.
Jens S. Rasmussen meldte sig.
Til 2012 blev valgt.
Martin Høgh
Jens S. Rasmussen
Til 2013 blev valgt.
Henrik Christesen
Casper Graugaard
Kurt Jakobsen
6. Valg af revisor.
Finn U. Andersen blev genvalgt.
7. Forslag fra bestyrelsen.
Der var udsendt ændringsforslag til vedtægternes § 2 og 6. Se tidligere fremsendte.
Dirigenten foreslog at der af praktiske årsager blev ændret i § 3, Kontingentfastsættelse, således at sidste frist for indbetaling af kontingent med mere blev fastsat til den 15. marts (tidligere var datoen den 31. marts)
Forslagene blev enstemmigt vedtaget med 59 stemmer. Dette svarer til 54,6 % af stemmerne.
For at vedtage ændringerne skal der være 66,7 %. Det er derfor nødvendigt med en ekstraordinær generalforsamling hvor 2/3 af de fremmødte skal vedtage ændringerne for at de kan være gældende.
8. Forslag fra medlemmerne.
Der var ingen forslag
9. Eventuelt.
Turen til Timmendorfer Strand i september 2011 vil blive opslået inden for kort tid. Prisen vil være 2.400 kr. pr. person i dobbeltværelse samt kr. 3.100 kr. for enkeltværelse. Der en ”kun” 5 enkeltværelser. Da der kun er plads til 32 personer (begrænset tee tider) vil det være først til mølle princippet der er gældende. Mail følger.
Turen til fremmedbaner går til Skyrup. Per gennemgik arrangementet med afhentning af bus i klubben. Prisen er sat til 450 kr. v/ 40 personer. Der kan være plads til flere. Mail følger.
Der har været forespurgt:
Hvis man ikke ønskede at deltage i spillet om præmier om man så alligevel kan spille om tirsdagen. Dvs der bliver ikke betalt for Scorekort. (kr. 150,00)
Svar:
Alle kan spille i de tider der kan bestilles i Golfboks, men der kan/må ikke bestilles i Jernenes fortrinsret (15.30 til 16.50) og man kan ikke deltage i spisning på præmiedagene.
Når der bestilles i Golfboks skal der bekræftes inden man går ud også selv om det er i perioden med fortrinsret.
Søren Svendsen forklarede at som noget nyt skal de enkelte medlemmer selv indberette deres score hvis de skal reguleres i nedadgående retning. Husk at få markørens medlemsnummer.
Opad er det kun sekretariatet der kan regulere scoren.
Læs udførlig instruks på tilsendte mail fra BGK.
Spil på anden Herreklubs bane: Casper nævnte at han med en klub på Amager havde haft en lang dialog (6 mdr.) om dette. I starten havde klubben meldt interesseret tilbage, men desværre endte de med at melde fra. Casper efterlyste om der var nogen blandt Jernene der havde ideer/forslag til anden klub, idet ideen stadig havde bestyrelsen interesse.
Et lille suk fra formanden:
Når klubben betaler for maden forventedes det at man deltager eller melder afbud i god tid, så der ikke bliver indkøbt for meget mad. Skriv jer kun på listen når I ved I kan deltage.
Dirigenten afsluttede mødet og takkede de forsamlede for god ro og orden.
Godkendt den 7. april 2011
Ole Hansen Kai Dinesen
Dirigent Referent