Brøndby Golfklub  -  Nybovej 46, 2605 Brøndby  -  Tlf. 4353 1900  -  Fax 4353 1902  -  
Brugernavn
Password
[Hjælp]    [Log ind]

Vedtægter for Jernene i Brøndby Golfklub – ”Jernene”

 
Paragraf 1 – Klubbens navn og formål

JERNENES navn er ”Jernene”. Formålet med JERNENE er, under hyggelige former, at spille golf med andre medlemmer af JERNENE. JERNENE er hjemmehørende i Brøndby Golfklub.

 
Paragraf 2 - Optagelse

I Jernene optages mandlige medlemmer der via deres medlemskab af Brøndby Golfklub har ret til at deltage i klubberne i klubben, er fyldt 18 år og har et registreret hcp. 

Paragraf 3 - Kontingentfastsættelse
Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling efter indstilling fra bestyrelsen.

Medlemmer optaget i løbet af sæsonen betaler fuldt årskontingent ved indmeldelse. Udmeldelse sker automatisk, ved manglende indbetaling senest den 15. marts det efterfølgende år. Der opkræves et indmeldelsesgebyr, der fastsættes af bestyrelsen. Indmeldelsesgebyret skal ligeledes betales ved genindmeldelse.

 
Paragraf 4 - Bestyrelsen

JERNENE ledes af en bestyrelse. Valg til bestyrelsen finder sted på klubbens ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. På lige år vælges halvdelen rundet ned - og på ulige år halvdelen rundet op bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, sekretær og kasserer umiddelbart efter generalforsamlingen. Jernene tegnes af to medlemmer af bestyrelsen i forening. Der kan gives prokura til enkelte medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen er selvsupplerende. Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder på formandens foranledning, eller når mindst to bestyrelsesmedlemmer finder anledning dertil. Dagsorden skal angives og beslutningsreferat udfærdiges. Bestyrelsen er beslutningsdygtig ved mindst 4 medlemmers tilstedeværelse. Forslag vedtages ved stemmemajoritet. Formandens stemme er udslagsgivende. Bestyrelsen kan nedsættes ad hoc udvalg.

 
Paragraf 5 - Regnskabsføring

JERNENES regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. Regnskab revideres af 1 revisor valgt på foregående generalforsamling uden for bestyrelsen. JERNENES midler skal anbringes i anerkendt pengeinstitut.

 

Paragraf 6 - Generalforsamlingen
Den årlige generalforsamling søges afholdt på årets 1. HERREDAG eller hurtigst muligt derefter. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/4 af JERNENES medlemmer, med angivelse af dagsorden, skriftligt forlanger det. I sidstnævnte tilfælde senest til månedsdagen efter begærings modtagelse. Indkaldelse til generalforsamling bekendtgøres på bestyrelsens foranledning, enten ved opslag i klubhus eller ved e-mail fremsendt indkaldelse, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Generalforsamlingen er JERNENES højeste myndighed i forhold til vedtægter og gældende love. Generalforsamlingen ledes af en på generalforsamlingen valgt dirigent, der ikke har sæde i bestyrelsen. Følgende faste punkter skal være anført på dagsordenen:

 

1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab.
4. Kontingentfastlæggelse herunder budget.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6 Valg af en revisor.
7. Forslag fra bestyrelsen
8. Forslag fra medlemmerne
9. Eventuelt

Forslag der skal behandles på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

 

Afstemning:
Hvert fremmødt medlem har en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Ved afstemning gælder almindelig stemmeflerhed. Medlemmer, der ikke har betalt kontingent har ikke stemmeret. Skriftlig afstemning skal gennemføres, hvis blot et stemmeberettiget medlem forlanger det. Ved personvalg skal afstemning altid være skriftlig, såfremt der er flere foreslåede kandidater end der er "frie" pladser i bestyrelsen.

 

Paragraf 7 - Aktiviteter
JERNENES aktiviteter, herunder HERREDAGE, afvikles på en fastsat ugedag. JERNENES aktiviteter omfatter såvel vinter- som sommeraktiviteter. Sociale aktiviteter afholdes normalt i tilslutning til andre af JERNENES aktiviteter.

 

Paragraf 8 - Proportioner
Bestyrelsen fastlægger fee for turneringer/matcher og andre aktiviteter. Det fastsatte fee betales, hvis andet ikke er anført i proportioner eller aktivitetsprogram, senest ved aktivitetens afslutning. Ved spil i JERNENE gælder, hvor andet ikke specifikt er anført i proportioner for den enkelte turnering/match, de af THE ROYAL & ANCIENT GOLF CLUB OF ST. ANDREWS fastsatte regler, ordensforeskrifter samt lokale regler.

 

Paragraf 9 – Opløsning samt ændringer
Til JERNENES opløsning eller ændring af vedtægter kræves mindst 2/3 majoritet af samtlige JERNENES medlemmer, og dette kan alene ske på en ordinær generalforsamling. Er 2/3 af JERNENES medlemmer ikke tilstede på generalforsamlingen, kan bestyrelsen senest 30 dage efter indkalde til en ny generalforsamling, hvor opløsningen eller ændring af vedtægter kan vedtages med 2/3 af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer.

Ved JERNENES ophør tilfalder eventuel formue Brøndby Golfklub, med intentionen at fremme juniorarbejdet.

 

 

2012 - uge 19 - nr. 1
Flytning af postkasserne ...
2012 - uge 19 - nr. 2
3 stk. Hole in One...
2012 - uge 18 - nr. 1
Hole in One...
Gunnar Madsen Vinhandel
LB Revision
Entreprenør Michael Juel Larsen
Hvidovre Apotek