Vi havde i år, 5 juniorspillere med i JDT turneringen i distrikt Nordsjælland, 2 juniorspillere i U14 rækken og 3 juniorspillere i U 19 rækken.
Turneringen blev spillet over 2 runder på 2 forskellige dage. Den første spillerunde var i Værebro golfklub, her fik vi en 5 plads i U 14 rækken. Den anden runde var i Nivå golfklub, her fik vi en 5 plads i U 14 rækken og en 2 og 5 plads i U19 rækken.
De 16 bedste juniorspillere i hver årgang gik videre til en finalerunde i Asserbo, hvor der spilles 2 x 18 huller samme dag. Alle 5 juniorspillere gik videre til finalerunden, det var meget flot af vores spillere.
Under finalerunden var der en af vores juniorspillere der gjorde det rigtigt flot. Det var Markus Melsing Andersen, som blev nr. 2 i første runde og nr. 4 i anden runde i U 14 rækken, det var nok til at sikre at Markus blev vinder af JDT `s distrikt turnering for U 14 spillere.
Markus er nu gået videre til JDT super cup finale, som spilles søndag den 2. oktober 2011, i Dragør golfklub.
Et stort tillykke til Markus med første pladsen i JDT finalen, og held og lykke i Dragør.
Med venlig hilsen
Juniorudvalget.