Brøndby Golfklub  -  Nybovej 46, 2605 Brøndby  -  Tlf. 4353 1900  -  Fax 4353 1902  -  
Brugernavn
Password
[Hjælp]    [Log ind]

Ordensforeskrifter for Brøndby Golfklub

 

 1.

Alt spil på banen er underkastet DGU’s etikette, golf- og amatørregler godkendt af R&A Rules Limited og The United States Golf Association, og det er enhver spillers pligt at holde sig informeret om Brøndby Golfklub’s ordensforeskrifter og lokale regler.

 

 2.

Alle opsatte anvisninger, forbud, påbud mv. både på banen og i klubhuset SKAL overholdes.

 

 3.

Banepersonalet har fortrinsret overalt på banen. Spillere SKAL tage hensyn til personalets sikkerhed og deres arbejde.

 

 4.

Boldrenden skal respekteres.

 

 5.

Bagmærke og evt. greenfeebillet skal bæres synligt og DGU kort skal forevises på forlangende.

 

 6.

Spillere såvel på banen som i klubhuset skal være påklædt i overensstemmelse med klubbens dresscode.

 

 7.

Spillere skal beskytte banen ved at lægge græstørv på plads, udbedre nedslagsmærker på greens og forklæder, omhyggeligt udjævne fodspor og mærker i bunkers med de udlagte river.

 

 8.

Der må kun anvendes golfsko med softspikes.

 

 9.

Enhver henstilling fra banekontrollen SKAL følges.

 

 10.

Vis hensyn til færdsel på de offentlige stier.

 

 11.

Det er forbudt at smide cigaretskod, papir og andet affald på banen.

 

 12.

Undgå at beskadige teesteder ved prøvesving, knækkede tees skal samles op.

 

 13.

Bagvogne skal placeres udenfor teesteder og må ikke komme i berøring med forgreen. Vogne må ikke trækkes mellem greens og bunkers.

 

 14.

Motordrevne køretøjer til persontransport må kun anvendes efter speciel tilladelse.

 

 15.

En 18 hullers golfrunde bør fuldføres på 4 timer (beregnet på en 4 bold).

 

 16.

Med mindre andet er beskrevet, SKAL en golfrunde spilles i hullernes rækkefølge og kun med start fra hul 1. Der må under INGEN omstændigheder springes huller over i en golfrunde.

 

 17.

Det er ikke tilladt at spille mere end 4 spillere i en bold. Det er ikke tilladt at dele golfudstyr under en golfrunde, foursome undtaget.

 

 18a.

Det er spillergruppens ansvar at holde trit med gruppen foran. Hvis spillergruppen taber et helt hul og/eller forsinker gruppen bagved, SKAL den vinke den bagved spillende gruppe igennem, uanset hvor mange spillere der er i denne gruppe.

 

 18b.

Hvis en spiller tror, at hans bold kan være tabt andre steder end i en vandhazard eller er out of bounds, SKAL spilleren spille en provisorisk bold for at spare tid.

 

 18c.

Spillere der søger efter en bold, SKAL vinke spillere i gruppen bagved igennem, så snart det står dem klart, at bolden ikke let kan findes. Det vil i praksis sige indenfor ca. 30 sek. Derefter må man lede i den resterende tid, mens holdet bagved spiller igennem. Man skal vente med at spille til gruppen bagved er gået forbi, også selvom bolden findes inden dette er sket. Hvis bolden ikke findes inden 5. minutter er bolden ”tabt”.

 

 19.

Al færdsel på nabogrunde er forbudt.

 

 20.

Overtrædelse af ovenstående ordensforeskrifter kan medføre bortvisning fra banen, og ved gentagne overtrædelser kan der udvises karantæne.

 

Bestyrelsen for

Brøndby Golf Klub

2012 - uge 19 - nr. 1
Flytning af postkasserne ...
2012 - uge 19 - nr. 2
3 stk. Hole in One...
2012 - uge 18 - nr. 1
Hole in One...
Dansk Bygningskontrol Storkøbenhavn A/S
Stig Bindner Værktøjsmaskiner ApS
Hvidovre Apotek
Entreprenør Michael Juel Larsen