|
Adgangsbetingelser til turnering - Alle medlemmer, der har betalt indskud og ikke er i kontingentrestance kan deltage i klubbens turneringer. Hverdagsmedlemmer skal ikke betale Greenfee ved deltagelse i turneringer arrangeret af Brøndby Golfklub som falder i weekender og på helligdage.
- Propositioner og tilmelding vil være tilgængelig i Golfbox. Tilmelding startes ca. 21. dage før den aktuelle turnering. Sidste tilmeldingsfrist er i henhold de terminer, som fremgår, af propositionerne, men oftest kl. 09:00 onsdagen før turneringen.
- Startlister vil være ophængt torsdagen før turneringsdagen. Der må ikke rettes i startlisterne når de hænger i klubhuset.
Afbud til turneringer - Til Sekretariatet i åbningstiden frem til kl. 12:00 fredagen før turneringen. Derefter senest kl. 16.00 dagen før den aktuelle turnering, til turneringslederen. Ved senere afbud forfalder turneringsfee stadigvæk.
- Turneringsfee vil stadig forfalde og derudover vil spilleren være udelukket fra næstkommende turnering.
- Anden gang vil betalingen ligeledes forfalde, men spilleren vil i så fald være udelukket fra de tre næstkommende turneringer.
- Tredje gang vil betalingen ligeledes forfalde, men spilleren vil i så fald være udelukket fra de 8 næstkommende turneringer.
- Turneringsfee skal være betalt og scorekort afhentet senest 20 min. før den oplyste starttid. (Klubbens ur på laden er gældende).
- Efter turneringen afleveres scorekortet til turneringsledelsen. Når scorekortet er afleveret kan det ikke returneres til spilleren og der kan ikke rettes i kortet.
- Såfremt en spiller afbryder en påbegyndt turnering uden gyldig grund, vil samme sanktioner, som under ”Udeblivelse uden afbud” træde i kraft.
Banelukning - Lukning af banen annonceres i turneringskalenderen på klubbens hjemmeside og i Golfbox i kalenderen og i tidsbestillingsmodulet.
- På turneringsdagen vil det gule turneringsflag være hejst.
- Ved start på 1. hul er 1. tee lukket fra 1 time før første start til 30 min. efter sidste bold er gået ud.
- Ved start på 2. huller er banen lukket fra 2,5 time fra første start og frem til 30 min efter sidste bold er gået ud.
- Ved gunstart er banen lukket fra kl. 00:00 til turneringsflaget er fjernet fra flagstangen ved parkeringspladsen.
- Deltagere i turneringer vil altid have fuld fortrinsret på banen.
Lukning af 1. tee - I forbindelse med klubbens deltagelse i forskellige turneringer, kan 1. tee lukkes eller der kan gives fortrinsret i et afgrænset tidsrum. Disse lukninger/fortrinsretter vil fremgå på hjemmesiden og i tidsbestillingsmodulet så snart arrangementerne er klubben bekendt.
- Hvis ikke andet er angivet, i turneringsproportionerne, spiller herrer fra Gul Tee og damer fra Rød Tee.
I de af BGK arrangerede turneringer kan turneringsledelsen, i mangel af formildende omstændigheder, sætte et hold på tidsobservation, hvis den tilladte tid bliver overskredet.
- Ude af plads (Out of position) er et udtryk for, at holdet er faldet længere tilbage efter foranspillende hold end startintervallet.
- Et hold har færdigspillet et hul, når flaget sættes i hul efter sidste put.
- Ved formildende omstændigheder forstås de situationer, hvor tab af afstand til foran spillende hold skyldes forhold, som det pågældende hold efter komiteens/dommerens skøn ikke kan være ansvarlig for, eller ved tabt bold at vinke det efterfølgende hold igennem.
Stableford- og slagspilsturneringer -
Hvis et hold kommer ”ude af plads” skal turneringsledelsen skride ind med opfordring om at sætte tempoet op og lukke hullet til foranspillende hold inden for de næste to huller. Turneringsledelsen følger holdet de næste par huller og samtidig times spillerne individuelt. -
Hvis holdet på det førstkommende hul ikke viser vilje til at lukke hullet skal der, når dette hul er færdigspillet, uddeles en officiel advarsel om, at holdet på de efterfølgende huller vil blive sat på tid. -
Hele holdet skal gøres bekendt med, at det er blevet sat på tid, og hvis en spiller anvender mere end 45 sekunder på et slag, tildeles en tidsstraf. -
på en runde omregnes tidstraffen som følger: - Første gang: et straffeslag - Anden gang: to straffeslag - tredje gang: Diskvalifikation
Hulspilsturneringer -
Et hold skal holde sin position i forhold til det foranspillende hold, således at startintervallet ikke ændres væsentligt. Ved første væsentlig afvigelse gives der advarsel til holdet og systematisk tidtagning kan iværksættes. - En spiller må efter given advarsel maksimal anvende 45 sekunder til et slag – udregnet fra det tidspunkt, hvor spilleren har mulighed for at slå. Såfremt en spiller i samme runde derefter forårsager utilbørlig forsinkelse, tabes hullet. Efterfølgende overtrædelse: diskvalifikation.
- Stableford- og slagspilsturneringer
Hvis ikke andet er oplyst i turneringsproportionerne afgøres resultatet efter følgende prioritering:
1: Bedste sidste halvdel af turneringen (ved turneringer over 72 huller)
2: Bedste sidste 18 huller (ved turneringer over 72, 54 og 36 huller)
3: Bedste sidste 9 huller
4: Bedste sidste 6 huller
5: Bedste sidste 3 huller
6: Bedste sidste hul
7: Laveste handicap (i stableford laveste spillehandicap). Ved ens handicap vil afgørelse findes ved
lodtrækning. (i stableford laveste spillehandicap).
8: Omspil og hvis nødvendigt "Sudden Death" på klubbens omspilshuller (kun ved udvalgte turneringer). - Hulspilsturneringer
Hvis ikke andet er oplyst i turneringspropositionerne spilles der omspil og hvis nødvendigt "Sudden Death" på klubbens omspilshuller. (kun ved udvalgte turneringer).
- Klubbens 3 omspilshuller, er fra hul 1. og opefter. Hvis der er lige resultat efter hul 3 fortsættes spillet fra hul 4 og opefter. Fra hul 4 spilles ”Sudden Death”.
- Det er er alene turneringslederen der afgør hvornår omspillet startes og det er turneringslederen eller starteren der sætter omspillet igang.
Særlige regler - Mobiltelefoner skal være slukket under turneringer. Det er dog tilladt at benytte telefonen i forbindelse med en ulykke eller såfremt en dommer/turneringsleder skal tilkaldes.
- Brug af elektronisk udstyr såsom walkman, diskman og mini computer o.lign. er ikke tilladt (afstandsmåler som beskrevet i lokalreglerne dog undtaget).
- Overtrædelse af ovenstående medfører diskvalifikation.
- DGU’s etikette, golf- og amatørregler godkendt af R&A Rules Limited og The United States Golf Association.
- Brøndby Golfklubs lokale regler.
- Brøndby Golfklubs turneringsregler.
- Protester og tvivlsspørgsmål rettes til turneringsledelsen / dommer.
- I forbindelse med klubturneringer er turneringsledelsens afgørelser endelige.
- En turnering betragtes som afsluttet når resultatet er bekendtgjort for deltagerne.
11. december 2009
|
|