Golfens Dag 2023
Golfens Dag 2023 den 23. april fra klokken 10:00 til 13:00. Efterfølgende tilbyder vi 8 ugers prøvemedlemsskab inklusiv undervisning, udstyr og fri afbenyttelse af træningsfaciliteter og Par-3 bane.
Læs om prøvemedlemskab her.
Tilmelding nederst på siden er KUN til gæster og er IKKE bindende (men rart for klubben at vide hvor mange der ca. kommer)
Golfens Dag 2023 afholdes i år søndag den 23. april. Kom mellem kl. 10:00 til kl. 13:00 – og det er helt gratis at deltage! Du kan komme på den tid der passer dig - men traditionelt er der mange lige klokken 10, så vent gerne til klokken 11! Det hele tager ca. 1½ time fra du kommer til du er færdig. Du kan komme alene eller som gruppe - det bestemmer du! Du kan efterfølgende blive prøvemedlem for kr. 800,00 i 8 uger inkl. undervisning, lån af udstyr og spil på banen. Vi sørger for makkere at spille med – du skal bare komme og hygge dig! Børn under 18 i følgeskab med betalende voksen er gratis i alle 8 uger!
Målet med Golfens Dag er, at udbrede kendskabet til golfsporten og vise nye kommende medlemmer Brøndby Golfklub og vores faciliteter.
Som gæst på Golfens Dag får du instruktion i at slå til bolden og se den flyve mod himmelen – og kan deltage i en puttekonkurrence med præmier! Du vil også få en rundvisning i klubben og på banen, samt en orientering om de mange muligheder for gode golfoplevelser i klubben. Ved frokosttid tænder vi op i grillen, og hygger op om vores gæster og hjælpere med lidt grillpølser. Som gæst bliver du budt på en gratis grillpølse og en øl eller vand. Klubbens øvrige medlemmer kan købe til meget fornuftige medlemspriser.
Du kan læse mere om medlemstyper og priser her.
Vel mødt på Golfens Dag den 23. april - kom bare mellem klokken 10 og 13. Du kan som nævnt blive prøvemedlem i 8 uger for kr. 800,00 inkl. undervisning, lån af udstyr og spil på banen. Og melder du dig efterfølgende ind som fuldtidsmedlem trækker vi de kr. 800,00 fra dit første kontingent! Læs mere her.
Tilmelding til Golfens Dag!
Udfyld venligst nedenstående.